UDTALELSER


Hej Mia,

Jeg ville blot lige sende dig et billede fra i går. En sund og perfekt lille spire på

knap 6 cm i uge 12❤️ Alt går som det skal😊

Tusind tak for din hjælp, du bliver anbefalet alle steder!

Stort knus fra Lise


Hej Mia.

Igen står jeg nu med en positiv graviditetstest efter kun et besøg hos dig. Det samme som var tilfældet for 3,5 år siden. Du kan altså virkelig et eller andet. Tusind tak! Nu håber jeg, at det hele forløber, som det skal. Ellers ved jeg i hvert fald, hvor jeg skal søge hjælp😁

Bedste hilsner Annette Fjøs


Jeg er 100 % overbevist om, at det var din behandling, der gjorde det muligt. Jeg og min mand vil takke 1000000 gange for, at vi kunne få dette mirakel uden kemi og indgreb.Vi anbefaler dig varmest og ønsker dig det allerbedste!

Kære Mia,

Der er gået et stykke tid siden jeg har været hos dig.

Min mand og jeg havde prøvet at blive gravid for 2 år og havde meldt os til Danfert klinikken.
Samtidig gik jeg anbefalet dig og var i behandling to gange i Juni. Jeg skulle starte med at tage Pergotime Piller, men det det fik jeg faktisk aldrig brug for..
Nu er jeg gravid i uge 14 og scanningen har vist at alt går som det skal 😀

Jeg er 100 % overbevist om, at det var din behandling, der gjorde det muligt. Jeg og min mand vil takke 1000000 gange for, at vi kunne få dette mirakel uden kemi og indgreb.

Igen, tusind mange gange tak for din hjælp og din afslappet, ærlig måde at være på.
Det har gjort at jeg følte mig tryg og rolig og gjort det der skulle til for at ‘make things happen’..

Vi anbefaler dig varmest og ønsker dig det allerbedste!

Måske ses vi igen senere i graviditeten eller med den lille 😀

Allerbedste hilsner,
Clarissa og Troels Schwarz-Linnet


MIRAKLET MAGNE

Jeg kan klart anbefale Mia til andre, der har svært ved at blive gravide!

Efter at have forsøgt forgæves i halvandet at blive gravid med hjælp fra en fertilitetsklinik, søgte jeg hjælp hos Mia Hübbe, som gav mig kombineret zoneterapi- og akupunkturbehandlinger.  Mia var helt fantastisk sød at snakke med allerede, da vi mødte hinanden første gang.  Hendes behandlingsrum er utrolig hyggeligt, og man kan virkelig slappe af i disse omgivelser. Det var virkelig rart at komme hos Mia, og oveni behandlingerne gav hun mig også gode råd om forskellige kosttilskud.

Efter 3 behandlinger skete miraklet, og jeg var gravid. Desværre havde jeg søvnbesvær under graviditeten, men også her kunne Mia hjælpe mig, så jeg fik nogle roligere nætter. Magne kom til verden sund og rask.  Jeg kan klart anbefale Mia til andre, der har svært ved at blive gravide!

Mvh. Mette Baagø Holm, Sygeplejerske.


POSITIV TEST!

Jeg er overbevist om, at akupunkturen og zoneterapien spillede en rolle i forhold til at stabilisere min krop

Jeg havde gennemført en enkelt negativ ICSI-omgang, da jeg opsøgte Mia i håb om at øge chancerne for graviditet ved næste forsøg. Efter et par besøg hos Mia stod jeg med en positiv test i hånden, og i dag er jeg i 19. uge med en lille pige, som min kæreste og jeg glæder os helt enormt til at tage imod i februar. Jeg er overbevist om, at akupunkturen og zoneterapien spillede en rolle i forhold til at stabilisere min krop efter en hård periode i ICSI-behandling, og dermed også bidrog til min evne til at blive gravid. Derfor kan jeg kun anbefale andre, der kæmper med infertilitet eller er i fertilitetsbehandling, om at opsøge Mia – som udover at være smadder dygtig også er et meget behageligt menneske.


BARNLØSHED

Baggrund: kvinde 44 år, 2 mislykkede IVF-forsøg på trods af god ægkvalitet.

Efter 2 mislykkede IVF-forsøg hvor jeg til det første forsøg fik hjælp fra hovedsageligt zoneterapi og akupunktur på ægoplægningsdagen og ved andet forsøg udelukkende benyttede mig af elektroakupunktur, valgte jeg at lave lidt research på succesfuld behandling i jagten på en graviditet.

Efter en søgning på nettet faldt jeg over Mias profil, som ved nærmere gennemlæsning virkede som det rette match for mig, da jeg søgte en zoneterapeut med erfaring indenfor akupunktur og fertilitetsfremme. Efter at have talt med hende over telefonen blev jeg styrket i min tro på at Mia var det rette match. Jeg har selv været en anelse skeptisk overfor ’alternativ’ behandling og diverse mirakelkure ifm fertilitetsboost. Har måske sværget mere til de eksakte videnskaber, men Mia overbeviste mig om det modsatte og gav mig allerede over telefoenen et par råd til nogle forskellige naturlægemidler som jeg kunne begynde at tage allerede inden min første behandling som blev timet nøje så den fulgte opstarten af nedreguleringen til mit 3.

Vi aftalte et program på 5 behandlinger som skulle finde sted under nedregulering, opregulering og helt op til umiddelbart før ægoplægning.

Allerede ved første behandling opdagede jeg, at Mia kan noget helt særligt med sine hænder. Det føltes som om jeg kunne mærke blodgennemstrømningen i hele min krop så snart hun påbegyndte sin behandling. Og lad det være sagt med det samme, at hvis man er vant til almindelig zoneterapi, kan man godt blive overrasket over Mias behandling, men det skyldes blot at hun virkelig lægger kræfter i, og jeg var ikke i tvivl når hun masserede de steder på fødderne der havde med fertilitet at gøre, da det gjorde nærmest ondt.

Undervejs igennem min IVF-behandling var Mia god til at komme med supplerende gode råd ifm stressforebyggelse og udstrækning af lænden, som har en positiv indvirkning på fertiliteten og afspænding af livmoderen.

Tredje gang viste sig sålefes at være lykkens gang, da jeg fik taget 9 æg ud, som resultat af mit tredje IVF-forsøg (i øvrigt min personlige rekord for så vidt gælder ægkvantitet) hvoraf to var gode nok til at blive lagt op, og 2 uger senere var jeg gravid med et overbevisende HCG-tal på 252. Og jeg er nu i 19. uge og venter en sund dreng. Jeg er overbevist om, at Mias behandling var medvirkende til at gøre mig gravid på trods af de dårlige odds som en kvinde på 44 år alt andet lige har, i udgangspunktet.

Hvad gør Mia så unik som behandler: Hendes fysik, hun er veltrænet og har en råstyrke som hun overfører til sin helt specielle zoneterapi. Desuden har hun en iboende rolighed som hun er god til at overføre til sin patient, således at man slapper helt af i hendes hænder.

Kan Mia noget som andre ikke kan? Ja, jeg har prøvet flere akupunktører og zoneterapeuter, og hendes behandling overgår alle andres. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at hun er medvirkende til at jeg blev gravid i en alder af 44 år, selv om lægerne giver kvinder over 43 år en 3-5% chance for at lykkes med en graviditet med egne æg.

Derfor kan jeg kun give hendes min varmeste anbefaling. Hvis du gerne vil være gravid, så kan Mia meget vel være den afgørende succesfaktor.

ANONYM 
Cand. negot., MPH


BARNLØSHED PCO

Gennem 1½ år havde vi forsøgt at blive gravide, men grundet PCO (polycystiske ovarier) vidste vi godt, at det sandsynligvis ikke ville kunne lade sig gøre på naturlig vis. Faktisk var vi henvist til behandling på en fertilitetsklinik, og gik og ventede på menstruationen, så de første undersøgelser kunne igangsættes…

Mia var dog af en anden overbevisning, så flere måneder i forvejen – da PCO blev konstateret, begyndte vi zoneterapibehandlinger.Og efter få behandlinger, kraftig anbefaling om vægttab (hun tabte 8 kg på Vægtkonsulenternes program) samt stærk opmuntring til motion, lykkedes det alligevel uden fertilitetsklinikken – against all odds!

Emma kom til verden og alt er fint! Vi kan kun give Mia vores varmeste anbefalinger, og samtidig videregive det gode råd at lytte til og efterleve Mias anbefalinger – de hjælper! Men succeshistorien ender ikke dér, for 2 år efter ville vi gerne gøre Emma til storesøster, så jeg konsulterede atter Mia, der denne gang supplerede zoneterapien med akupunktur. Og sør’me om “projektet” ikke lykkedes endnu en gang, så til august består familien af 4!

Jacob Storm & Tanja Thomsen


UFRIVILLIG BARNLØS

Mit navn er Line Maach og jeg har været ufrivillig barnløs i rigtig mange år. Vi er udredet, og er uforklarlige barnløse. Jeg har været igennem 7 IUI og 4 IVF forsøg. Jeg har været gravid flere gange, men har aborteret 3 gange. Jeg har prøvet både akupunktur og zoneterapi før, men uden succes.

Jeg lærte Mia at kende via vores job, og mens hun var i gang med at uddanne sig til zoneterapeut. Jeg skulle til at gå i gang med vores 4. IVF forsøg, og jeg talte med Mia om dette. Hun tilbød at prøve at behandle mig op til og under, og vi gik i gang ca. 1 ½ måned inden forsøget. Mia påpegede, at hun stadig var under uddannelse, og at hun ligesom skulle ”mærke” sig frem. Hun var virkelig grundig og havde sat sig godt ind i selve behandlingen omkring barnløsheden, og hvilken behandling hun i så fald skulle give mig. Jeg blev desværre ikke gravid og psykisk var jeg langt nede. Vi skulle vente en måned inden det 5 forsøg, og da jeg mere end 1 måned efter ikke havde fået min mens. tog jeg en graviditetstest. Testen viste – helt mod alle odds – at jeg var gravid….helt spontant……jeg gik derefter i behandling på Riget, for ikke at abortere igen, og fødte i sep. 06 en skøn dreng.

Da jeg vidste, at jeg nu kunne blive gravid selv, beskyttede vi os ikke efterfølgende – vi ville gerne have et barn mere inden alt for længe. Men der skete ikke rigtig noget. I juni 07 fik jeg lagt fryseæg op, men blev ikke gravid. I sep. 07 var vi til samtale på Herlev fertilitetsklinik, hvor vi spurgte direkte om chancerne for selv at blive gravide igen. Vi fik at vide, at vi nok ikke skulle regne med at blive gravide igen selv, hvorfor vi gik videre på privatklinik, hvor vi tilmeldte os til et nyt forsøg. Jeg kontaktede igen Mia, da jeg følte, at den behandling jeg havde fået af hende sidst, havde gjort en forskel. Måske var det lige netop den behandling, som gjorde at jeg blev gravid. Jeg startede op hos hende i sep. 07, så min krop var klar til det nye forsøg. Samtidig prøvede vi jo – som vi havde gjort hele tiden – med hjemmearbejde. Jeg nåede at få 4 behandlinger hos Mia, før jeg igen stod med en positiv graviditetstest 😉 og igen på hjemmearbejde. Det var helt fantastisk og utroligt, at det lykkedes igen.

Jeg er helt sikker på, at den behandlingskombination som Mia har sat sammen til mig, har gjort en forskel. Mia giver gode råd om livsstil, og sund kost m.m. og samtidig har jeg fået øreakupunktur og nåle sat i lænden.

Alt i alt, så var det lige det min krop havde brug for, for at kunne blive gravid igen. Jeg kan varmt anbefale Mia og hendes behandling.

Line Maach


FORLØBET HOS MIA

Efter fire IVF (in vitro fertilisation) behandlinger igennem en periode på to år, der ikke resulterede i graviditeter, da var det svært for mig at tro på – at det skulle lykkes for mig at blive gravid igen. Det var nødvendigt for mig, at gøre noget anderledes for at genvinde håbet. Jeg fik anbefalet, at få nogle behandlinger hos Mia. 1. behandling var i den nedregulerende fase, 2. behandling var i forbindelse med den efterfølgende menstruation, 3. behandling var lige inden æg udtagning, 4. behandling var to dage efter æg oplægning, 5. behandling var i 7. uge i min graviditet.

Forløbet hos Mia har været en meget positiv oplevelse for mig.

Indledningsvis til hver behandling snakkede vi om, hvordan jeg havde haft det siden sidst – så hendes behandling blev så præcis som mulig. Denne oprindelige interesse for, hvordan jeg har det står i stor kontrast til de fertilitetsbehandlinger jeg har været igennem (både i offentlig og privat regi) – hvor kroppen behandles som en maskine, der medicinsk skal påvirkes.

Mia har en behagelig og nærværende måde at være på, der altid får mig til at slappe af under behandlingerne. Mia supplerede behandlingerne med nogle simple kost råd – som jeg tilnærmelsesvis har fulgt igennem hele forløbet.

Jeg er i dag gravid og venter tvillinger til maj 2009. Det medicinske behandlingsforløb har været uændret. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at det har været forløbet hos Mia, der har været udslagsgivende for, at det endelig er lykkes for mig at blive gravid. Efter hver behandling har jeg kunnet mærke en ændring i min krop – nogle gange i kortere tid, men det har været motivation nok til at fortsætte behandlingerne. Den største ændring mærkede jeg ved 2. behandling, hvor min menstruationsperiode blev markant kraftigere og længere end vanligt.

Jeg vil fortsætte med at få behandlinger hos Mia. Nu er det graviditetsgener, der bliver behandlet. Jeg vil varmt anbefale zoneterapi hos Mia.

-Christina


HJÆLP TIL HORMONBALANCE

Jeg fik Mia anbefalet af en kollega, som var så glad for Mia, fordi man efter hver behandling virkelig følte man havde fået noget for sine penge…Jeg begyndte hos Mia I foråret 08 I håbet om at hun kunne hjælpe mig med min hormonbalance så jeg kunne begynde at få ægløsninger igen efter års menstruel pause, da vi gerne ville være gravide… Efter 3-4 behandlinger hos Mia blev jeg spontan gravid I sommer og venter nu en lille dreng til februar. Nu går jeg fast hos Mia ca 1 gang I måneden for at holde min krop I form ifm graviditet og kunne ikke forestille mig ikke “forkæle” mig selv jævnligt hos hende.

Pernille


TAK FOR HJÆLPEN

…sagen er nu den at jeg er blevet gravid. Jeg nåede ikke at få hormonbehandling eller noget som oprindeligt planlagt. Jeg ved ikke om det er tilfældigt eller hvad…. Men i følge lægens beregninger er min cyklus åbenbart gået i gang og den 08.08.08 (1. gang jeg var til behandling hos Mia) og 14 dage efter (den 22.08.08 som var 2. gang jeg var hos Mia) er der sket en befrugtning – og jeg er altså nu gravid i 9. uge. Jeg er selvfølgelig meget glad og tror selv på at Mia satte noget i gang. Så 1000 tak for hjælpen!!!! Er så glad for at jeg slap for hormonbehandling

Mvh. Luise Andersen